Ledige stillinger

Vil du være en del af Kvikmarkens Privatskole?

Her kan du se stillingsopslag, når der er ledige stillinger på Kvikmarkens Privatskole.

Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning på [email protected].

Brænder du for at skabe læring og motivation i matematik og naturfagene? Og motiveres du af at engagere dig og samarbejde om at gøre en forskel for børn og unges generelle læring, udvikling og trivsel? Så er det dig, vi søger. Som medklasselærer i 8. klasse bliver du en del af et engageret lærerteam med tæt kontakt til elever og forældre. Du vil samarbejde med andre naturfagslærere om faglige forløb og udvikling af naturfagene på skolen. Derudover får du mulighed for at planlægge varieret og spændende undervisning – for eksempel ekskursioner og lejrskoler. Stillingen kan tilrettelægges som fuld- eller deltid.

Kvikmarkens Privatskole er en lille perle tæt ved Buddinge Station med en særlig stemning præget af ro og nærvær blandt både elever og personale. Med maksimalt 20 elever i hver klasse er der god plads til, at nærhed, faglighed og tryghed kan få lov at fylde. Som lærer på Kvikmarkens Privatskole bliver du en del af et omsorgsfuldt og ambitiøst kollegium, hvor der er plads til forskellighed og humor. Her hjælper og støtter vi hinanden og samarbejder i professionelle læringsfællesskaber for at sikre vores elevers læring, trivsel og udvikling.

På Kvikmarkens Privatskole har du mulighed for at engagere dig og være med til at påvirke skolens udvikling. Vi tilbyder attraktive vilkår, herunder et lempeligt skema for nyansatte, mentorordning, fælles og individuel forberedelse, fleksibilitet, to-lærertimer samt kollegialt samarbejde og sparring, så du får en tryg og god start. Skolens mange traditioner er omdrejningspunkt for fællesskab og sammenhold.

Kom gerne forbi og oplev vores skole.

Vi ønsker, at du:

  • er uddannet lærer med linjefag i matematik og fysik eller har erfaring med undervisning i fagene
  • er motiveret for arbejdet med børns læring, trivsel og udvikling
  • har gode samarbejdsevner og vægter kollegial sparring højt
  • kan bidrage positivt og anerkendende i kommunikationen med forældre, børn, kolleger og ledelse
  • er nysgerrig og motiveret for læring og udvikling af egen praksis
  • er stærk i relationsarbejde og klasseledelse
  • er mødestabil og struktureret i dit arbejde

Vi kan tilbyde:

  • en velfungerende og udviklende arbejdsplads med gode kollegiale fællesskaber – både socialt og fagligt
  • en skole med to spor og maksimalt 20 elever i hver klasse
  • engagerede og motiverede forældre
  • et godt ry i lokalområdet
  • humor, engagement og holdninger til børn, didaktik og pædagogik
  • en positiv og udviklingsorienteret samarbejdskultur blandt lærere og pædagoger
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • god personalepleje

Kvikmarkens Privatskole er en mellemstor skole med to spor fra 0.–9. klasse. Skolen bygger på værdierne respekt og tolerance, ansvar, nærhed, faglighed, tryghed og demokrati. Vi lægger vægt på, at værdierne lever i hverdagen i et miljø præget af høj faglighed, trivsel og nære relationer. Hos os er der fokus på differentieret undervisning, fællesskab og et trygt miljø, hvor både lærere og elever kan trives.

Samarbejdet mellem skole og hjem er en af skolens hjørnestene. Kvikmarkens Privatskole er en forældreejet skole med 400 elever. Vi sætter stor pris på de positive og samarbejdsorienterede forældre, som støtter lærere og pædagoger i arbejdet med børnene.

Kom gerne forbi og oplev stemningen på skolen og hør mere om stillingen. Kontakt Vice/og udskolingsleder Pia Rømer Thorsen på tlf. 39 69 63 44.

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til [email protected].

Ansøgningsfrist er den 3. november 2025.

Ansættelse hurtigst muligt efter aftale. Vi afholder løbende samtaler.

Løn og ansættelse følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC.